Import/brug paper wallet

Her er en guide til hvordan du bruger en paper Wallet til enten at sende til andre eller overfører til en software Wallet eller exchange

Hvis du har opbevaret dine kryptovaluta på en paper Wallet og nu vil bruge dem, så får du her forklaret hvordan du gør det. For at bruge pengene på din papirplade, skal du bruge:

  • En internet forbindelse
  • En online wallet / software wallet

Selve processen med overførsel fra paper wallet tager ca. 15 min.

Kort opsummeret så skal du importere dine private nøgler i en software/ online wallet og ved hjælp af denne sende til modtager. Når du har overført fra din paper wallet, så kan du sende det hele eller noget af det du havde opbevaret på paper wallet. Dette er op til dig og ønsker du kun at sende noget af det, så kan resten opbevares i din nye wallet eller igen laves til en ny paper wallet.

Det er let nok at lave en paper walet, men når du skal importere dem igen, så skal du være ekstra opmærksom og have styr på hvad du gør. Har du ikke det, så kan du i værste fald risikere at miste din kryptovaluta. Så kontroller hvert skridt hele vejen gennem processen en ekstra gang.

Sådan bruger du din kryptovaluta og importere fra paper wallet.

  • Du skal have din paper wallet ved dig. Paper wallet består af en offentlig og en privat nøgle / Adresse kode. Det er lange koder med blandinger af tal og bogstaver. På din paper wallet er der en tilhørende qr kode til dine nøgler. Så du kan både bruge indtastning af adresse nøglerne manuelt eller scanne qr koderne. Netop qr scanning er der mange wallet klienter der tilbyder. Det er nemmest at scanne qr koderne, da det også mindsker muligheden for fejl tastninger.
  • Kontroller saldoen på din paper wallet ved at indtaste din wallet adresse på fx Blockexplorer.com. Vigtigt! Brug IKKE din private nøgle!
  • Så er du klar til at importere din beholdning til en software wallet fx blockchain.info eller anden wallet, hvor der er import/eksport funktion.
  • Gå til import/eksport i din wallet.
  • Her skal du vælge hvilken nøgle/adresse du ønsker at importere.
  • Når du er færdig med denne proces, bør du kunne se, at hele balancen for papirplade er tilføjet til din Blockchain.info kontosaldo og de er nu klar til at blive brugt. Du kan nu sende disse til anden person, anden wallet, en exchange eller hvad du nu vil. Nu er din paper wallet beholdning importeret.

Ønsker du kun at benytte noget af saldoen, så kan resten enten blive stående på din nye wallet eller du kan lave en ny paper wallet efter du har brugt det du skulle.

Husk altid at tjekke hvert step en ekstra gang og husk specielt at nøgle/adresser skal indtastes helt korrekt ellers risikere du at miste din beholdning.

Admin

Ejer og stifter af denne side kryptovalutacentralen.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *